Her hos Jørgen kan du komme og fælde dit eget juletræ eller hente et juletræ som allerede er fældet.
Der er både Nordmannsgran og rødgran at vælge imellem.
Vi har omkring 10.000 juletræer i højden 1,5 - 5 meter, som er klar til at blive fældet.
Når du fælder eller henter et juletræ hos os, kan du få det spidset til ved roden så den bliver 70 mm. På den måde slipper du for at skulle hjem og bøvle med at få tilpasset juletræet til din juletræsfod.
Derudover netter vi selvfølgelig også dit juletræ så du nemt og sikkert kan transportere dit juletræ hjem.
Det er selvfølgelig GRATIS at få nettet og spidset dit juletræ
Gode råd – Sådan holder du dit juletræ frisk i længere tid
Tag ikke juletræet direkte ind, hvis du selv har fældet det. Lad det først stå et par dage udendørs og vænne sig til at være uden rod. Så bliver chokket over stuens varme mindre.
Sådan gør du:
Både fæld selv og fældede juletræer kan godt blive i nettet, til de skal ind i stuen. I frostvejr tager det nogle timer for grenene og nålene at komme tilbage til deres oprindelige plads, når nettet er kommet af. Det er her vigtigt ikke at trække i grenene, for frosne grene kan være sprøde og knække.
Inde i stuen er det bedst at stille juletræet et stykke fra brændeovne og andre varmekilder. Desuden bør du så vidt muligt bruge en juletræsfod med vandbeholder. Det er især en god idé, hvis du vil have juletræet inde i mere end ca. 14 dage. Fyld vand på hver dag, da store juletræer drikker meget.
Vi planter de små juletræer når er de 12-15 cm høje og 2 år gamle. Juletræerne når så den salgsklare højde på 1,80 - 2,5 meter, når de er ca. 8 år gamle.
Hvert år i juletræernes vækstsæson omkring sankt hans, skal de vækstreguleres. Dette betyder at juletræerne bliver behandlet, så de ikke vokser for meget.